Header

Hvis der er noget jeg ikke gider, så er det at stresse. Og jeg gider slet ikke stresse over ting, som i min optik ikke er dét værd, som fx. en karakter. Altså et tal på et stykke papir.

Jeg ved der er rigtig mange, som føler sig pressede, når det kommer til karakterer. Pressede over forventningen til en god karakter og pressede over om de nu gør det godt nok. Og frygten for hvad der vil ske, hvis de ikke gør det 'godt nok'.

Det lyder måske sært, men jeg har valgt at skære alt det fra. Jeg vil simpelthen ikke gå og ha' det dårligt og være bekymret for om jeg lever op til andres forventninger og krav. I slutningen af folkeskolen og starten af gymnasiet fik jeg det rigtig dårligt, fordi jeg ikke følte jeg levede op til en masse forventninger.

Jeg snakkede aldrig om det, men jeg havde en lærer som fik det op til overfladen. Altså på den gode måde. Hun kunne godt se der var noget galt og brugte faktisk enorm lang tid på at få det ud af mig.

Efter en masse lange snakke med hende, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville lade idéen og tankerne om andres forventning påvirke mig. Og det har det ikke gjort siden. Det lyder måske mærkeligt, men man kan faktisk godt selv vælge at slå det fra. At sige fuck det, jeg gør mit bedste og dét er godt nok. Fuck undskyldningerne for at få en ét-cifret karakter (som ikke er lig med dårlig!). Nogle gange går det bare mindre godt. Og det er helt okay.

Jeg har allerede én gang været på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse og det bekræftede mig i, hvor ligegyldige karakterer er, når man først forlader sin uddannelse. Jeg har ingen erindring om hvad jeg fik af karakterer på multimediedesignuddannelsen. Jeg kan huske fik lidt af hvert. Og hvorfor mon det er sådan? Det fordi ingen spørger. Og folk er ligeglade. De kigger på mit cv og vurderer mig ud fra mine erfaringer, min måde at præsentere mig selv på og på den person jeg er. Ikke én gang har jeg brugt mit karakterblad til noget siden.

Nu arbejder jeg på TV 2 og de har aldrig set skyggen af mit karakterblad fra universitetet. De har heller aldrig spurgt efter det. For 12-taller på et stykke papir gør mig ikke nødvendigvis bedre til mit job.

Så til alle jer der sidder og føler I er ved at krølle helt sammen indeni pga. eksamens- og præstationspres: slå tankerne fra og tag det roligt. I det lange løb betyder det intet. Jeres karakterer kommer ikke til at have en afgørende betydning for noget og den vil blive glemt igen alligevel.

Og hvis I er gode til at score 12- og 10-taller, jamen så tillykke. Fedt for jer. Bare husk det ikke må være på bekostning af hvordan I har det indeni.



Blog på mobilen - Blog via mobilen - Nouw har en af markedets bedste blogging apps - Klik her

Likes

Comments

Jeg er ret glad for at være i naturen - specielt hvis det er en anderledes slags natur end den danske.

Den sidste tid har jeg været vildt presset, stresset og har haft alt for meget om ørene. Som et modsvar på det er jeg begyndt at planlægge en tur til Norge, som jeg vil tage på en gang når jeg har haft min sidste eksamen for næste semester. Så det bliver i sommerferien 2018. Hvor i Norge jeg ender har jeg ikke lige taget stilling til lige nu.

Jeg længdes vanvittigt meget efter at være helt alene og finde mig selv og jeg tror lidt, det er dét der har startet tankerne om at tage væk. Langt væk fra alt og alle.

Planen er at tage toget eller flyve til Oslo og så tage videre derfra med et tog og så på et tidspunkt hoppe af. Formålet er ikke rigtig at tilbagelægge sygt mange kilometer på gåben, men jeg regner alligevel med at gå et pænt stykke over 3-4 dage. Jeg har også tænkt mig at overnatte i telt og altså ikke bruge hytter/vandrehjem osv.

Jeg ved godt, at det er vigtigt, at man ikke tager al muligt unødvendigt og tungt grej med på sådan en tur, men jeg har nu alligevel tænkt mig at tage mit kamera og en lille tripod med, da jeg rigtig gerne vil tage nogle landskabsbilleder deroppe imens jeg er der.

Lige nu skal jeg researche en del, finde ud af hvad jeg skal bruge af udstyr, få det købt og så bestemme mig for et sted i Norge og en rute jeg vil gå. Jeg har heldigvis rimelig god tid til at få styr på det hele :)

Likes

Comments

​Der er sket sååååå meget her på det sidste. Det har været en enorm omvæltning for mig og det har virkelig været skyld i, at jeg bare ikke har været motiveret til at skrive om noget som helst. 

Josephine og jeg er for eksempel gået fra hinanden, men bare rolig. Det er ikke kun dét indlægget skal handle om. 

Det har betydet, at jeg pludselig har skulle lave 2 film i forbindelse med uni, forberede mig til 3 eksamener, finde et nyt sted at bo, skifte bank og gå til bankmøder, organisere flytning, finde ud af hvad der skulle ske med vores hund Jeppe og generelt ryste posen godt og grundigt igennem. Alt sammen inden for en måneds tid. Jeg har mildest talt været i underskud af overskud.

Jeg er nu flyttet til Sydhavnen og har fået to søde roommates. Jeg bor 100 meter væk fra TV 2, så der er ikke langt på arbejde, så det er virkelig fedt. Jeppe bor hos mine forældre, men kommer til at bo med mig igen når jeg har fundet mig en andel der tillader husdyr. Jeg har været ude og se på et par andele, men enten bliver de solgt vold hurtigt eller også har de en månedlig ydelse der er på den forkerte side af 10.000. 

Jeg føler endelig, at jeg er begyndt at få lidt styr på tingene igen. Mit humør er også kommet tilbage på det rette niveau. Mit største irritationsmoment i øjeblikket er fandeme, at jeg ikke har et ordentligt selfie-spejl. Hold nu kæft, det noget pis. 


Likes

Comments

Den her liste er selvfølgelig total biased. Altså jeg har ikke set alle serier i verden, så der er rigtig mange jeg ikke kan udtale mig om. Det her er listen af serier jeg ville foreslå, hvis du spurgte mig hvad du skulle begynde at se, i mens vi sad på Konya Kebab på Nørrebrogade på vej hjem fra en bytur kl. 3 om natten. I total vilkårlig rækkefølge.

Lad os komme dauda 📺:

1. Breaking Bad

BREAKING BAD. En af mine all time favorites. SKAL ses. Ligger hos Netflix.

2. Brooklyn Nine Nine

Nok en af de sjoveste serier jeg nogensinde har set og jeg græder over at der ikke er flere sæsoner. Andy Samberg og Chelsea Peretti er legendariske i den. Ligger hos Netflix.

3. Parks & Recreation

Har også virkelig været glad for den her. Ron Swanson er min helt. Ligger hos HBO.

4. Game of Thrones

Okay, du er en nørd hvis du ikke har set Game of Thrones. Og du også en nørd hvis du har. Men så ved du også hvorfor alle elsker den serie. Ligger hos HBO.

5. Rick and Morty

GET SCHWIFTY. Fucking elsker Rick and Morty. Rick er mit spirit animal. Ligger hos Netflix.

6. Westworld

Forbered dig på at blive mind fucked. Pludselig er din bedste ven en robot. Vanvittig god serie. Ligger hos HBO.

7. Mr. Robot

Hans forhold til mennesker og verden omkring ham er så relaterbar. En serie jeg godt kan lige at se med hovedtelefoner på, så jeg kan lukke verden ud. Der er nogle virkelig gode replikker ind i mellem som bare rammer lige hvor de skal.

8. Silicon Valley

Tech-start-up-komedie-serie. Hvis man bare kender det mindste til kodning, start ups eller Facebook, så er det her en serie for dig. Det altid rart at grine af og med nørder. Glæd dig til Erlich Bachman.

9. Modern Family

En meget amerikansk serie, men stadig virkelig sjov hvis man er med på præmisserne. Phil, min gud.

10. Community

Commmunity er en mega undervurderet serie. Mange har aldrig hørt om den. Hvis du synes ham den lille asiat fra The Hangover er grineren, så se den her. Her er han med i 109 afsnit ud af 110. Og han er grineren.

Likes

Comments

Jeg bliver snart 25 og jeg kan seriøst godt mærke den der 'åh nej, jeg er snart gammel'-følelse, så jeg har simpelthen lige sat mig ned og fundet ud af, hvad jeg egentlig gerne vil gøre INDEN jeg bliver 'gammel'. Og jo, når man er +40 så man altså lidt gammel. Here we go.

1. Besøge atomkraftværket ved Tjernobyl

Det lyder måske lidt underligt, at man har lyst til at tage hen til et radioaktivt sted, men ja... Det har jeg altså. Jeg vil vildt gerne opleve den der fuldstændige døde, ubeboelige by!

2. Køre tværs over USA på motorcykel

Det er en klassisker på folks bucket list. De fleste gør det vidst bare i bil. Jeg vil helst gøre på to hjul - men jeg er også åben overfor at gøre det i en luksus autocamper.

3. Besøge katakomberne i Paris

Øh... kranier og kældre. Det seriøst lige mig og skal bare opleves.

4. Se Nordlys

Det så pænt, jo! Og ikke noget vi rigtig ser i Danmark, så det er også et punkt her.

5. Flyve i luftballon

Der er bare et eller andet over at hænge i luften UDEN at bevæge sig 500 km/t, som man gør når man flyver.

6. Spille en koncert

Det her er faktisk ret vigtigt for mig. Jeg har (ligesom mange andre) også den der følelse af, at man er nødt til at opnå noget med sit liv. At spille en koncert ville være en bedrift jeg ville være stolt af. Jeg har spillet koncerter før, men aldrig med mig selv som hovednavn.

7. Skyde med nogle store guns på en skydebane

Kan eventuelt kombineres med road trippet igennem staterne. Fuck, jeg vil gerne prøve at skyde med fuldautomatiske våben.

8. Blive selvstændig

Igen har det her noget at gøre med dét at opnå noget. Jeg brug for at arbejde med noget der er mit. Jeg tror aldrig jeg vil blive tilfreds, hvis jeg for evigt skulle arbejde under nogen. Jeg vil lave noget der er mit eget.

9. Medvirke i en film

Det her er bare sådan en lille lolleren ting, egentlig. Jeg kunne faktisk rigtig godt tænke mig, at kunne sige 'hey, jeg er faktisk med i den der film'. Også selvom jeg bare spiller en eller anden random gut, der går forbi på gaden, haha.

10. Rejse alene

Den her bliver formentlig svær at fuldføre, for jeg er ret indadvendt og tilbageholdende. Men det skal selvfølgelig ikke stoppe mig. Jeg vil gerne opleve noget vild natur på egen hånd. Fx. Alaska eller Canada. Jeg kan selvfølgelig også godt gøre det som en storby-rejse - det har jeg ikke lige besluttet.

Likes

Comments

Sidste år begyndte jeg at gro mit hår ud i forsøget på at få skulderlangt hår, men jeg kom ikke så langt igen. Jeg tror mit pandehår nåede at gro ned til hagen cirka. Det var lige her omkring jeg nåede det akavede stadie...


Den sidste tid er jeg begyndt at genoverveje langt hår og jeg tror måske, jeg vil prøve at give det endnu et forsøg. Nogle gange ærgrer jeg mig ihvertfald lidt over, at jeg ikke kom igennem det der forbandede akavede stadie. Det ser bare virkelig ikke godt ud før det får den rigtige længde. Man ligner bare én, som ikke har råd til at få sit hår klippet. Sådan usoigneret og bøvet. 

Det er vidst cirka et lille halvt års tid siden jeg klippede det og gik tilbage til det korte hår, men jeg føler mig sgu ikke rigtig hjemme i en kort frisure lige nu. Det er bare ikke rigtig mig uanset hvad jeg prøver. Og jeg orker heller ikke at få det klippet hele tiden, for jeg er ikke én af dem som bare kan lade nakkehårene gro ud og være ligeglad. Fuck, jeg hader nakkehår. Jeg ville ønske, at man bare for evigt kunne have en skarp kant. 

Men det er så klassisk at nå en tredjedel af vejen mod langt hår, krumme tæer over hvor akavet garnet ser ud og så give op og få det klippet. Men nu ved jeg hvordan det kommer til at være og det tror jeg lidt er en fordel, selvom jeg ved ikke rigtig hvad jeg kan gøre for at undgå the awkward stage... Jeg tror måske bare det handler om tålmodighed og en accept af at man lige har grimt i et års tid. 

Likes

Comments

Jeg ligner rigtigt nok ikke en kæmpe fitness-fætter, men hold da op hvor har jeg efterhånden trænet mange år. Jeg startede som 15 årig og jeg fylder 25 om nogle få måneder.

Målet har aldrig været at blive kæmpe stor og heldigvis for dét, for så havde jeg godt nok failet hårdt.

I løbet af de mange år har jeg haft perioder hvor jeg har trænet mere og mindre. Og jeg har flere gange måtte hanke op i mig selv og smide mig selv tilbage på løbebåndet. Jeg bilder mig selv ind, at det er helt naturligt at miste lysten til at træne en gang i mellem. Det kan ikke være noget kun jeg oplever.

Min erfaring er, at den nemmeste måde at komme i gang igen på, er at gøre forarbejdet ordentligt. Find ud af hvilke dage der passer og hvad der skal trænes hvilken dag. Det er 100 gange nemmere at tage derned og så bare følge et planlagt program i stedet for at skulle stå dernede og finde ud af hvad der giver mening at træne på den pågældende dag.

Det mindst effektive for mit eget vedkommende er hvis man bare winger det hele. Planlægning og programmer er virkelig vigtigt. Ihvertfald for mig.

Jeg har besluttet at træne fast 3 gange om ugen igen og lige nu glæder jeg mig faktisk til at starte igen. Jeg har ikke fået trænet regelmæssigt siden juni/juli, så jeg har selvfølgelig fået den der 'flade' fornemmelse i kroppen. Og jeg hader det. Det giver mig ret meget blod på tanden, fordi jeg ved hvordan jeg har det, når jeg træner regelmæssigt. Jeg ved godt hvad jeg går glip af. Og når man først er kommet ind i rutinen, så bliver det også en del nemmere at fortsætte. 

Jeg har af en eller anden grund altid været bedst til at få trænet om vinteren og i de mørke måneder. Måske er det de lave temperaturer som giver mig lidt overskud eller den lille mængde af mennesker i centeret.

Anyway, det var bare lige lidt tanker omkring dét at skulle starte med at træne igen. Det kan være rigtig svært, men med den rette planlægning og forberedelse er det altså ikke helt så svært, som mange tror.


Likes

Comments

Ligesom rigtig mange andre unge mennesker kan jeg også bruge riiigtig meget tid på at stene rundt på Instagram og stalke alt og alle, stort som småt. Let's face it, det er efterhånden blevet nemmere at følge med i folks liv på Instagram end på Facebook. Jeg bruger stort set kun Facebook til gruppesamtaler, "event-kalender" og til at få at vide, hvem der har fødselsdag.

Nu har jeg taget mig sammen og forsøgt at udvælge de Instagrammere som inspirerer mig mest eller som jeg oftest besøger. De er ikke rigtig rangeret, så der er ikke nogen dybere mening med rækkefølgen jeg nævner dem i.

Here we go:

1. whoiselijah

Stephen James... enhver kvindes drøm. Og min. Jeg misunder ham alt. Et af de mennesker som selvfølgelig ikke savler i søvne ligesom os andre dødelige.

2. alexcosta

Alex Costa har umiddelbart også styr på alt. Vind og vejr er fucking ligemeget når man hedder Alex Costa. Der må være indgået en aftale mellem ham og hans hår, hvor de er blevet enige om, at være pisse ligeglade med om det blæser. Det hår sidder bare altid som det skal.

3. daddyissues_ / violetbens0n

Ja... daddyissues er primært lady jokes om små dillere og den klassiske meme-insta, men jeg er vild med det alligevel. Hun er virkelig sjov!

4. inkstaboy

Som navnet antyder så er der lidt blæk med i spillet her - hvilket jo er min kop te. Flot æstetik, sød hund og tatoveringer. Det er en rimelig god blanding.

5. dogsbeingbasic

Øh. HUNDE. MEMES. Jeg tror slet ikke der er behov for at forklare hvorfor det her er en af mine yndlings Instagrams.

-

Foreslag til andre fede Instagrams modtages med kyshånd!

Likes

Comments

Vi kan vidst godt blive enige om, at 'ældre mennesker', altså mennesker på den anden side af 50, oftest ikke er de største IT-genier. Det er hvad det er og det er helt forståeligt. Men dér hvor det bliver uforståeligt, det er når disse ældre sager, begynder at føle sig lidt for hjemme på Facebook (og andre steder).

Nogle af jer ved måske, at jeg arbejder på TV 2. En af mine arbejdsområder er moderation af TV 2's facebook-sider. Det betyder, at jeg er en af dem som fjerner grænseoverskridende kommentarer og blokerer folk osv. på TV 2 Nyhederne, News, Station 2 og alle de der sider vi har.

Det er ret spændende, at se hvilken slags personer som kan finde på at skrive de mest forfærdelige ting på internettet. Og her er det specielt ældre mennesker, som er synderne.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen af jer, men ældre mennesker er virkelig den gruppe mennesker, som kommer med flest racistiske kommentarer på Facebook. I hvert fald på TV 2 Nyhederne som har 500k likes. Det er altså mennesker som ligner mine forældre og mine bedsteforældre.

Tit og ofte tjekker jeg folk ud (ja okay, jeg stalker dem), hvis jeg tager dem i at skrive noget pis på vores side. Det er meget rart lige at vide hvem har med at gøre. Vi ser også ret tit falske profiler og så er det lidt mere forståeligt, at man kan finde på at skrive noget lort, fordi det er tydeligt, at det ikke er deres rigtige identitet. Men når mormor Hanne lige lige er inde på Facebook og ønske tortur og død over flygtningebørn, så er det lidt noget andet.

Når jeg møder sådan nogle kommentarer, så er det simpelthen så tåkrummende at se, at disse mennesker skriver sådan noget lort, til skue for alle og enhver. For deres børn, børnebørn, venner og kolleger.

Jeg har det selv generelt lidt svært med at diskutere mine holdninger på Facebook, fordi jeg netop ved, hvor mange der potentielt kunne se med. Det er de her mennesker åbenbart rimeligt ligeglade med. Eller tænker de bare ikke over, hvor mange der kan se det lort de skriver.

I sidste uge fandt jeg en pung på gaden og den samlede jeg selvfølgelig op. I pungen lå to sygesikringskort og lidt andre kort. Da jeg fandt frem til ejeren på Facebook, kunne jeg sjovt nok genkende hende. Jeg havde ugen før overværet en diskussion på et af TV 2's opslag vedrørende burka-forbudet. Og som du nok kan forestille dig, så er det et ret følsomt emne at diskutere på Facebook og der skal ikke meget til før mennesker som mormor Hanne får skrevet et eller andet pis om hjemsendele og 'det gamle Danmark'.

Men altså, en af de personer som havde været på kanten til at få slettet et par grænseoverskridende kommentarer var altså hende, hvis pung jeg havde fundet. Det var lidt af et tilfælde og virkelig et bevis på, at verden er lille.

Jeg fik fat på hende på Facebook og fik sendt den afsted med posten. Hun blev selvfølgelig glad for at få hendes ting tilbage, men det er lidt vildt at tænke på, at den person som tilfældigvis finder hendes stjålne pung i en gade i København, har læst et par af hendes Facebook-kommentarer. De kommer sgu langt omkring.

(Billedet er valgt på baggrund af mangel på samme)

Likes

Comments

I går fik jeg efterårsferie og er du gal hvor er det tiltrængt.

Studiet og arbejdet harmonerer ikke skide godt lige nu, så det er rart endelig at kunne koncentrere sig om én af de to. Det skyldes primært, at jeg i det her semester ikke har et fast skema, så det er super svært at planlægge noget som helst omkring det. Det er heldigvis kun frem til jul. Næste semester har vi også et fag mindre, så det bliver nok lidt bedre.

I aften er der kulturnat og jeg ved ikke helt om det er noget Josephine og jeg gider tage del i. Vi ender nok med at gå en lille tur og ser om det ikke skulle være noget spændende at se på, men vi har ikke lige planlagt noget på forhånd.

Og så er tiden endelig kommet til at vi kan få slebet de kvadratmeter gulv i lejligheden! Som jeg nævnte tidligere, så har jeg sørget for at lægge nye fuger i, så vi er klar til at få slebet. De skal nemlig lige gennemhærde i 5-7 dage før man sliber.

I morgen tager vi et smut på Tøjhusmuseet og tjekker det ud. Det skulle vidst handle meget lidt om tøj og rigtig meget om gunz n shit. Og krigshistorie.

Likes

Comments